Få adgang til værdiskabende HR kompetencer, hvis du mangler en HR afdeling eller blot har brug for ekstra hænder i en periode. I min karriere har jeg bl.a haft succes med at hjælpe virksomheder med at etablere og udvikle sig gennem:

  • Opbygning og drift af HR funktion inkl. alle administrative arbejdsgange og personalejura
  • Ledercoaching og sparring ifbm. organisationsændringer, opsigelser, personaleudfordringer, forandringer m.v.
  • Implementering af HR System, HR værktøjer og lederportaler med HR processer
  • Kursusadministration
  • Rekruttering
  • Leder- og medarbejderudviklingskurser og samtaler
  • Stresshåndtering, arbejdsglæde og nedbringelse af sygefravær – læs mere om det på min anden hjemmeside.

Som Freelance HR konsulent hjælper jeg dig uanset, hvor i landet du bor. Forudsat at det er opgaver, som kan udarbejdes, deles og integreres elektronisk.

Har du brug for at jeg møder op hos dig – enten hver gang eller ind i mellem – kører jeg gerne ud på det meste af Sjælland. Dog vurderer jeg om beliggenheden passer ind i hver enkelt tilfælde, ud fra et hensyn til omfang af opgaver, tidsforbrug hos nuværende kunder og mit privatliv.

HR opgaver jeg løser for dig

HR- og kursusadministration

Personaleadministration, herunder udarbejdelse og opdatering af ansættelseskontrakter, opsigelser, personalepolitikker, personalehåndbog, orlovsaftaler, praktik- og løntilskudsaftaler, elevuddannelsesplaner, kontakt til pensionsmægler, refusioner fra det offentlige i forbindelse med sygdom, barsel, fleksjob og løntilskudsordninger, fraværsstyring samt ledelsesrapportering f.eks. i form af lønreguleringsdata, fraværsstatistik, personaleomsætning og anciennitetstal i virksomheden.

Diverse administrationsopgaver, eksempelvis fraværsregistreringer, bestilling af kontorartikler, registreringsopgaver, brevskrivning, håndtering af forsikrings- og pensionsaftaler.

Kursusansvarlig, identificere behov, indgå nye aftaler med samarbejdspartnere, planlægge, koordinere og administrere kurser.

Ja tak – hjælp søges
HR Jura

For at sikre virksomhedens gode ansigt både udadtil og indadtil er det vigtigt at håndtere de gældende regler og det etiske aspekt på en ordentlig måde. HR Jura breder sig over flere områder – eksempelvis ved lønkørsel, personalehåndbog, kontrakter, advarsler, sygefravær, personalesager, opsigelser og rekruttering.

Du kan få glæde af min lange erfaring omkring:

Ansvarlig for personalejura, herunder håndtering af lovgivning, pension og overenskomster, regler og politikker, rådgivning af lederne og forhandling i forbindelse med personalesager – herunder sygdomsforløb, advarsler, afskedigelser, onboarding og kontakt til arbejdsgiverorganisationen. Jeg har primært arbejdet med overenskomsterne mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiverforening og henholdsvis Teknisk Landsforbund og HK/kontor og lager, Industriens Overenskomst, Industriens Funktionæroverenskomst samt Standardoverenskomsten mellem FA og Finansforbundet. Dertil kommer alle overenskomsterne indgået med KL.

Virksomhedsoverdragelser, herunder gennemgang af overenskomster (f.eks. Standardoverenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet samt Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer Fællesoverenskomst i staten), formulering af ansættelseskontrakter med særlige vilkår.

Få hjælp til HR Jura
HR Værktøjer og processer

Du kan få glæde af nedenstående erfaring:

  • Implementering og opdatering af alt indhold på medarbejder- og lederportalen. Herunder publicering af HR Nyt samt formulering af politikker, regler og procedurer for ledelse og medarbejdere, såsom overenskomstfornyelser, introduktionsforløb, fratrædelsesprocedure, MUS, trivselspolitik, seniorpolitik, sundhedspolitik (sygefravær) og arbejdsmiljø.
  • Løbende HR Ad Hoc opgaver og projekter, som oftest med kort frist. Eksempelvis gennemgang af data og overholdelse af persondataloven, kortlægning af kompetencer i virksomheden, indførsel af rygestop, projekt vedr. multimediepakker, tiltrækning og fastholdelse af medarbejderne og tværgående projekt vedrørende forbedring af samarbejdet mellem flere afdelinger.
  • Ansvar for udarbejdelse, gennemførelse, præsentation og opfølgning af medarbejdertilfredshedsmåling udført i samarbejde med ekstern konsulent. Selvstændig gennemførelse og opfølgning på APV.
 Lad mig få kontakt
Ledercoaching og sparring

Jeg er vant til at agere som sparringspartner for ledelse og direktion i personalejuridiske anliggender. Feedbacken er, at min viden samt min evne til at stille spørgsmål og se en situation fra flere vinkler, så den kan løses pragmatisk til gavn for begge parter, skaber stor værdi for virksomheden.

Jeg sparrer og coacher også ledere omkring kommunikation og relationer på jobbet / med medarbejderne.

Det kan også være den enkelte leder eller medarbejder, som kan coaches til at trives og performe bedre.

Min erfaring er at individuelt konfliktskyhed eller kultur ofte er grund til at personaleudfordringer og dårlig performance får lov til at fylde i alt for mange år.

Sparring – ja tak
Rekruttering

Rekruttering kan være en tidskrævende proces, som kan lettes ved at få hjælp til dele af den eller til det hele. Desuden er det rigtig dyrt at ansætte den forkerte, så en god proces er derfor vigtig.

Jeg hjælper dig med:

  • Opstilling / formulering af stillingsopslag.
  • Kontakt til annoncører og ansøgere.
  • Screening og udvælgelse af kandidater
  • Afholdelse af samtale.
  • Sparring omkring endelig udvælgelse af kandidat.
  • Afslag – både telefonisk og skriftligt.
 Jeg vil spare tid

Hvorfor vælge en selvstændig konsulent og ikke en fast ansat?

Det kan være svært at finde dygtige ansatte, hvis du f.eks. kun har timer til en halv arbejdsuge.

Faktisk er der flere fordele ved at vælge mig som konsulent – se bare her.

Du betaler kun for den tid opgaven tager. Ingen lange opsigelsesvarsler, feriepenge, løn under sygdom og dyre goder.

Du skal ikke stille IT-udstyr og fast arbejdsplads til rådighed. Kun hvis du ønsker det.

Fleksibel arbejdskraft der også nemt kan hyres til et kort vikariat eller oprydningsprojekt og starte på opgaverne med kort varsel.

Firmainfo

Sjelstad

2640 Hedehusene

CVR: 36586362

Mobil: 60844504

Email: kontakt@sjelstadregnskab.dk

 

Om mig

Jeg hedder Sanne Jelstad og er indehaver af virksomheden. Her hos SJELSTAD Regnskab & HR får du glæde af mine mere end 25 års erfaring inden for bogholderi, løn og praktiske / juridiske HR opgaver.

Nogle af mine vigtigste livsværdier er tillid, (ansvars)bevidsthed, glæde, empati og frihed. Disse værdier var medvirkende til mit valg om at starte op selvstændigt i 2015 – og nyder det!

Læs mere her